Tryk på
i ChampagnePresningen skal udføres meget omhyggeligt, især med blå druer (Pinot Noir, Pinot Meunier), så de blå druer virkelig bliver til en ren hvidvin. Kun saften (og ikke skallerne!) er ønskelig.
Maceration er en proces, der bruges til nogle roséchampagner, hvor farvepigmenter trækkes ud af skindet på mørke vinstokke ved kortvarigt at lægge dem i blød i juice.
Kun i særligt gode vinår Champagne produceret af en enkelt drue. Som regel er det almindeligt med en blanding af forskellige årgange, en såkaldt assemblage. Det sikrer en ensartet smag af champagnen fra et bestemt mærke. Vine fra forskellige vinmarker og fra andre godkendte druesorter blandes normalt sammen. Denne proces kaldes at lave en cuvée.
1. Høsten
Vinificeringen begynder med druehøsten, som traditionelt finder sted i Champagne-regionen i Frankrig i begyndelsen til midten af september. Udvælgelsen af druerne er afgørende; de skal høstes på det optimale modningspunkt for at opnå den ideelle balance mellem sukker og syre. Druernes kvalitet har direkte indflydelse på champagnens smag og struktur.
2. Pressen
Efter høsten transporteres druerne til pressen. I Champagne-regionen bruger man traditionelle pneumatiske presser. Disse presser arbejder med et blidt tryk for at knuse druerne og frigive saften uden at udtrække bitterstofferne fra kerner og skind. Målet er at udvinde saften (mosten) i så ren form som muligt.
I Champagne skelner man mellem "cuvée"-juice, som kommer fra de første 2.050 liter, og "taille"-juice, som kommer fra de sidste 500 liter. Cuvée-saft anses for at være af højere kvalitet og bruges til produktion af premium-champagne, mens taille-saft ofte bruges til mindre sofistikerede produkter eller til produktion af basisvine.
3. Fermentering
Den pressede druesaft overføres derefter til rustfri ståltanke eller egetræsfade, hvor den første gæring finder sted. Denne proces omdanner sukkeret i druesaften til alkohol og CO2. Varigheden af gæringen kan variere, men påvirker champagnens smagsprofil. Under den anden gæring, som finder sted i flasken, bliver champagnen virkelig sprudlende.
4. Samlingen
Efter den første gæring blandes vinene for at opnå den ønskede smag. Dette kaldes assemblage. Vinmageren kombinerer forskellige vine fra forskellige årgange og/eller steder for at skabe en afbalanceret smagsprofil. Dette er især vigtigt for produktionen af non-vintage champagner, hvor konsistens og kvalitet skal garanteres fra år til år.
5 Den anden fermentering
Vinen gæres derefter med en blanding af sukker og gær (Liqueur de Tirage) i flasken, hvor den anden gæring finder sted. Denne gæring er ansvarlig for dannelsen af de fine bobler, der kendetegner champagne. Flaskerne forsegles derefter og lagres i flere måneder eller endda år for at opnå den ønskede perlage og modning.
6. Rystelse og udsmidning
Når den anden gæring er afsluttet, skal flaskerne ridses for at opsamle den gær, der har sat sig på flaskehalsen under gæringen. Dette gøres normalt i særlige riddling-borde eller riddling-maskiner. Det næste trin er degorgering: Flaskehalsen fryses for at fastfryse gærpartiklerne, som derefter fjernes med et lille tryk.
7. Doseringen
Efter degorgering tilsættes en lille mængde sukker (liqueur d'expédition) for at søde champagnen efter vinmagerens smag. Dette er det sidste trin, før flasken endelig forsegles. Mængden af sukker, der tilsættes, påvirker champagnens stil, fra brut (meget tør) til doux (sød).
8. Modning
Den færdige champagne lagres derefter i flere måneder til år i kældrene i Champagne-regionen for at udvikle og forfine smagene yderligere. I løbet af denne tid modnes champagnen og udvikler sin karakteristiske kompleksitet og elegance.
Kort sagt er vinifikation af champagne en præcis og kunstfærdig proces baseret på tradition og ekspertise. Hvert trin, fra høst til lagring, påvirker kvaliteten af det endelige produkt og er med til at sikre det høje håndværksmæssige niveau, der gør champagne så værdsat verden over.
Tilbage til leksikon og ordliste | Du var her: Tryk på