Kork

Champagner werden grundsätzlich nur mit besten Natur Korken ausgestattet.

Der Kork stammt prinzipiell aus Spanien, Portugal und dem westlichen Mittelmeerraum. Aus Sicht der Botaniker stellt Kork die Borke der bis zu 350 Jahre alten Korkeiche (Quercus suber) dar

Egetræerne skrælles første gang efter ca. 25 år. Denne kork er dog ikke egnet til produktion af flaskepropper. Det skyldes, at den har en uren lugt og smag. Først otte til 15 år senere producerer korkegen egnet kork, som derefter opbevares i yderligere ca. 9 måneder. Korkens kvalitet kan måles visuelt på antallet og størrelsen af dens porer: Jo større porer, jo dårligere kvalitet.

Ein Champagnerkorken ist von der Form her im Ursprung zylindrisch wie ein normaler Weinkorken, jedoch ca. drei Zentimeter im Durchmesser. Das Korkgewebe ist dicht mit Zellen gepackt, welche Wasser abweisend, mit Luft gefüllt und und elastisch sind. Ein Vierbacken-Korkschloß quetscht den Korken auf etwa zwei Zentimeter zusammen. Daraufhin wird der Korken mechanisch ca. zwei Zentimeter tief in den Flaschenhals eingeführt. Die darauf folgende Ausdehnung sorgt für besonders Wasser abweisende Dichte im Flaschenhals. Diese einmaligen Qualitäten des Korken sind ideal für den Verschluss des Champagne, da es nicht nur um die Feuchtigkeit geht, sondern auch um den Schutz gegen das Entweichen der kostbaren Kohlensäure. Ergänzend erhält der Champagnerkorken eine kleine ‚Metallkappe‘ (Plaque). Diese schützt den Korken vor einem Einschneiden durch den Draht. Daraufhin wird das zusätzlich sichernde, traditionelle Drahtkörbchen angebracht.

Korken bliver ofte gjort til syndebuk for andre fejl i vinen, som skyldes vinen selv eller forkert opbevaring. Men faktisk kan proppen nogle gange være synderen, der forårsager korkton. En af årsagerne er, at svampe kryber ind i korkens væv, frigiver stofskifteprodukter og producerer den kemiske forløber for korkonen i vinen (se også "Korkens fjender" nedenfor).

Proppen på en ægte champagne skal være mærket med "Champagne". Årgangschampagne skal også mærkes med et årstal.

Formen på proppen på en åbnet flaske afslører også, hvor længe den har ligget i flasken:

Wenn er mit dem Fuß in die Breite geht, steckt er erst seit kurzem in der Flasche (eventuell kürzer als ein Jahr). Eine Korken dieser Art wir als Juponne bezeichnet.
* Hvis foden forbliver smal, er champagnen ældre og er derfor blevet proppet for længe siden. En kork af denne type kaldes en Cheville.

Champagnerkorken sind generell mit zwei zusätzlichen Naturkorkscheiben am Fuß versehen (dieses Endstück wird als ‚miroir‘ bezeichnet). Diese Scheiben dienen als ergänzende Flüssigkeits- und Kohlensäurebarriere.

Verdensrekorden for fri flyvning af en champagneprop er 54,18 meter (Woodbury Vineyards i den amerikanske stat New York).

Korkens fjender

BilledeFabrikanter bruger klor og SO² til at sterilisere propper. Under blegningsprocessen kan der opstå kemiske reaktioner med mikroorganismer og klor, som kan forårsage (ubehagelige) aromatiske stoffer. Stoffet TCA (trichloranisol) anses for at være hovedårsagen til den berygtede korksmag. Med tiden optager en vin disse (uønskede) smagsegenskaber (korksmag) gennem kontakt med de berørte korkpropper. Moderne virksomheder i korkbranchen bruger nu bl.a. GC/MS-testsystemer (gaskromatograf med massespektrometer), som kan påvise selv de mindste mængder TCA-rester i propper. Store og små champagnehuse er meget omhyggelige, når de udvælger nye propper. For eksempel underkaster champagnehuset Mumm hver ny levering af propper en kostbar test ved først at forsegle 200 flasker med disse nye propper og derefter opbevare dem i 6 uger. Herefter åbnes champagnerne og testes grundigt af husets ønologer. Hvis der er den mindste mistanke om "korkfejl" i mere end tre af de 200 flasker, bliver hele leverancen af propper afvist.

Skimmelsvamp er også meget farlig for propper, og den kan opstå på grund af utilstrækkelig sterilisering, forkert transport og/eller ugunstig opbevaring af propperne hos vinbonden. Derudover kan skimmelsvamp også senere angribe den private beholdning hos vinelskere, der enten ikke overholder vigtige opbevaringsregler ("ingen opbevaring ved siden af frugt", for eksempel) eller desværre er tvunget til at opbevare deres vine på en temmelig ugunstig måde af andre årsager. Heldigvis betragtes en fjern slægtning til vinen, den ydmyge eddike, til gengæld som en fjende af skimmelsvamp.

En anden farlig fjende er korkmøl (Nemapogon cloacellus). Dette lille møl (ca. 7,5 mm i længden) værdsætter korken som en ideel yngleplads for sine æg. De resulterende larver (korkmøl) lever af korken, som derefter ofte mister sin forsegling (vinen er desværre generelt ødelagt). Ud over at se på selve proppen er små "kork-krummer" omkring flaskehalsen eller i bunden også en indikation på, at der kan være et problem i denne henseende. Heldigvis tilbyder champagner i det mindste et vist forsvar mod disse ubehagelige ting: Den stramme trådkurv, kapslen og det smukke låg af stanniol gør det betydeligt sværere for møl at få adgang. Forfatteren mener også, at edderkopper bør tolereres i lejren under visse omstændigheder, da de meget vel kan finde dette møl som en favorit.

Korken som lykkeamulet

Sie könnten Ihren Gästen beim Servieren eine alte Tradition vorstellen, indem Sie der Unterseite des Korkens vorsichtig einen Einschnitt zufügen, dort eine beliebige Münze einfügen und diese Kombination jemandem überreichen. Solange die Münze und der Korken vereint bleiben, bleibt laut Legende dem Empfänger auch das Glück treu.

Det siges, at når champagneproppen præsenteres for en dame, skal hun kun tilbringe tre nætter med proppen under hovedpuden, før hun drømmer om den mand, hun til sidst skal giftes med!

 

 

Tilbage til leksikon og ordliste | Du warst hier: Korken