Champagnehistorie om den ædleste af alle mousserende vine
In der Champagne wird bereits seit dem 4. Jahrhundert Wein angebaut. Damals ahnte jedoch noch niemand, welch exklusives Getränk einmal das Image dieser Region prägen würde. Aufgrund der privilegierten Lage im Herzen Europas entwickelte sich die Champagne im frühen Mittelalter schnell zu einem pulsierenden Handelszentrum. Die hochwertigen Weine der Region erlangten dadurch auch über Frankreichs Grenzen hinaus einen guten Ruf.
Vin nød stor popularitet blandt det europæiske aristokrati, og Ludvig XIV gjorde det til sin husvin og satte dermed gang i en trend. Men indtil omkring 1650 var der generelt tale om stille vine. Det var englænderne, der indførte moussing af vin. Det udviklede sig til en skik at gøre vinen livlig og mousserende ved hjælp af kanel, nelliker, sukker og melasse). Indbyggerne i Champagne ville aldrig have fundet på at tilsætte så mærkelige ingredienser til deres vine.
Champagnes historie
Bendiktiner-munke som Dom Pérignon og Frère Jean Oudart ville med tiden forfine metoderne til Champagne-produktion. Oprindeligt var Dom Pérignons hovedmål at give vinen fra Champagne en unik kvalitet ved dygtigt at blande druerne. Men Dom Pérignon og hans samtidige var bestemt ikke oprindeligt interesseret i at give vinen mousserende bobler. Han var snarere irriteret over den lille gnist, som han observerede i nogle vine i sin rolle som kældermester, og som han anså for at være en fejl.
Processen med champagne
De fine og oprindeligt uønskede bobler er sandsynligvis resultatet af en naturlig proces, som til dels var bestemt af det kølige og barske klima i Champagne og den korte vækstsæson for vinen. Da druerne ofte blev høstet sent på året, havde gæren i de pressede druer ikke tid nok til at omdanne sukkeret fuldt ud til alkohol. De kølige vintertemperaturer fik gæringsprocessen til at gå i stå i flere uger. Det er først med forårets varmere temperaturer, at gæringen i flasken kommer i gang for anden gang. Den kuldioxid, der produceres under denne proces, samles i den tæt forseglede flaske og giver den afgørende prikkende fornemmelse.
Tilfældighed, en forglemmelse
Das versehentliche Abfüllen unfertigen Weines wurde in der Folge zu einer regelrechten Kunst entwickelt und immer weiter verfeinert. Dem Siegeszug des edlen Tropfens sollte sich fortan niemand mehr in den Weg stellen können. Das zunächst nur in Adelskreisen verbreitete Getränk eroberte rasch die Gunst zahlreicher Künstler und Intellektueller wie Voltaire oder Goethe, mit steigender Verbreitung dann auch das gehobene Bürgertum. Reichskanzler Bismarck wurde genau wie Preußenkönig Friedrich Wilhelm IV. ein ausgesprochenes Faible für den Champagne nachgesagt.
Winston Churchill er krediteret med ordene citeret"Du fortjener det, når du vinder, du har brug for det, når du taber." Og Marilyn Monroe siges endda at have badet i den. Samtidig har den let mousserende drik altid haft et skær af hyggelig ondskab over sig, som den har bevaret den dag i dag. Kort sagt blev champagne de rige og berømtes moderigtige drik og symboliserer stadig eksklusivitet og luksus i dag.
Champagne-druer
Champagne-regionen
Familier af Champagne
En række tyske familier som Roederer, Bollinger, Heidsieck, Krug og Mumm bidrog også til Champagnes succes, og de kom hovedsageligt til Champagne fra de rhenske vindyrkningsområder. Mens der kun blev produceret 300.000 flasker i 1785, var tallet i 1910 steget til 40 millioner. I slutningen af 1980'erne var produktionen endda steget til 200 millioner flasker. Champagneproducenterne, som var forkælede med succes, var dog nødt til at købe enorme mængder druer på grund af de store produktionsmængder.
Det betød, at priserne på druer fra Champagne steg markant og var flere gange højere end priserne på druer fra andre typiske vinlande som Italien eller Spanien.
Mit dem Traubenpreis stieg auch der Preis für die einzelne Flasche Champagner. Dazu beschnitt die herannahende Rezession die finanziellen Möglichkeiten so manchen Champagner-Liebhabers. Der zwischen 1989 und 1992 eklatant sichtbar werdende Einbruch beim Champagnerabsatz war deshalb fast vorauszusehen. Bedingt durch diese Krise gerieten zahlreiche renommierte Hersteller in Bedrängnis und wurden von einigen großen Konzernen aufgekauft. Zu den selbstständig gebliebenen Häusern mit Weltruf gehören Bollinger, Pol-Roger oder Roederer.
Produktion af champagne
I mellemtiden er der sket et lille opsving efter krisen, og champagneproduktionen har nået et nyt rekordniveau. Men nogle ting har ændret sig: I tider med mindre svulmende tegnebøger er det lykkedes driftige leverandører at etablere en billig "supermarkedschampagne", den såkaldte "Premier Prix", som stædigt har holdt sig på markedet. For forbrugerne synes det at være vigtigere overhovedet at have råd til champagne. Flasken til under 15 euro fra supermarkedets hylde er helt rigtig - selv om den ikke helt når op på kvaliteten af en champagne til 40, 50 eller flere euro. I Tyskland er det lykkedes denne billige champagne at få en markedsandel på omkring 30 procent på meget kort tid.
Millesimes
Nichtsdestoweniger haben aber auch absolut edle Champagnersorten noch ihre Berechtigung. Am begehrtesten sind hier zweifellos die mit einem Jahrgang, auch Millesimes genannt. Sie zeichen sich durch ein individuelles Bouquet aus, das stärker an Wein erinnert. Ganz oben auf der Beliebtheitsskala der echten Kenner stehen die Champagnersorten, die nur aus den am höchsten kultivierten Trauben eines Jahrganges gekeltert wurden.
Disse "prestige-cuvéer" omfatter Moets "Dom Pérignon", Roederers "Cristal", Abel Lepitres "Prince André de Bourbon Parme" og selvfølgelig Perrier-Jouets "Belle Epoque". De svimlende priser taler man ikke om i disse kvalitetsregioner - man betaler og nyder.
Når en Formel 1-stjerne i dag tager et brusebad på podiet under en udsøgt dråbe vin, kan det give ægte kendere tårer i øjnene.
Champagnes historie
Binet
Dansk 
Deutsch 
Français 
Español 
Português do Brasil 
Italiano 
Polski 
Русский 
日本語 
简体中文 
Türkçe 
Български 
Čeština 
Ελληνικά 
Suomi 
Magyar 
Bahasa Indonesia 
English (UK) 
Nederlands