Bouchage
i Champagne1. Processen med bouchage
a. Påfyldning og dosering af flasker: Når champagnen har modnet i flasken i en vis periode, forberedes den til den endelige påfyldning. På dette tidspunkt tilsættes en dosage, dvs. en blanding af champagne og sukker. Denne dosage bestemmer champagnens endelige smag og kan variere fra extra brut (meget tør) til doux (sød).
b. Brug af kronekork: Flasken forsegles derefter med en kronehætte, som består af en tynd metalplade, der sidder på flaskehalsen. Kronelåget presses på flasken ved hjælp af en særlig maskine og fastgøres med små wirer, der føres ind under proppen. Kronelåget beskytter champagnen mod ydre påvirkninger og forhindrer kuldioxid i at slippe ud.
c. Den vibrerende konsol: Efter bouchage placeres flaskerne på vibrerende borde, som forsigtigt svinger og drejer dem med jævne mellemrum. Denne proces, der kaldes "riddling", sikrer, at de gærsedimenter, der dannes under gæringen, bevæger sig mod flaskeåbningen. Rystning er særlig vigtig for champagne, der er produceret efter den traditionelle "Méthode Champenoise"-metode.
d. Udsmidning: Så snart gærsedimentet har samlet sig ved flaskeåbningen, udføres den såkaldte degorgering. Det indebærer, at flaskehalsen holdes i en isspand for at fryse gærsedimentet. Kronelåget fjernes derefter med et fast træk, som skubber den frosne gærprop ud.
e. Endelig lukning: Efter degorgering forsegles champagnen igen med en kork, der er fastgjort med en tynd trådspiral, "muselet". Denne kork er større end kronkorken og sikrer, at champagnen kan opbevares sikkert.
2. Materialer og teknologier
a. Korkproppen: Traditionelt er propper lavet af korkeg, som er kendt for sin elasticitet og evne til at give en tæt forsegling. Men moderne champagnepropper kan også fremstilles af en blanding af kork og syntetiske materialer for at sikre bedre konsistens og holdbarhed.
b. Kronehætten og muselet: Kronpropper er lavet af letvægtsmetal og er designet til at modstå trykket fra den mousserende vin. Museletten, en slags trådkurv, er viklet rundt om proppen for ekstra sikkerhed. Der findes mange forskellige designs og mønstre af museletter, som ofte bruges til markedsføring og branding.
c. Påfyldningsmaskinerne: Maskinerne, der automatiserer bouchage-processen, er meget sofistikerede og præcise. De er designet til at forsegle et stort antal flasker effektivt og konsekvent uden at gå på kompromis med champagnens kvalitet.
3. betydning for champagnens kvalitet
Bouchage-processen er af stor betydning for champagnens kvalitet og karakter. Forkert lukket champagne kan miste kvalitet, da luft eller andre urenheder kan trænge ind i flasken og ødelægge den mousserende vin. Den korrekte lukning sikrer, at champagnen bevarer sin friskhed, fine bobler og komplekse smag.
4. Historiske aspekter
Bouchage-processen har gennemgået en lang udvikling i champagnens historie. Før i tiden blev flaskerne forseglet med træpropper eller endda voks. Det var først i det 19. århundrede, at kronkorken blev introduceret, hvilket sikrede en sikker forsegling og gjorde det lettere at opbevare og transportere champagne.
5. Bouchées fremtid
Bouchage-teknologien er i konstant udvikling. Der forskes i nye materialer og teknologier for at forbedre effektiviteten og reducere indvirkningen på miljøet. Der gøres en indsats for at gøre bouchage-processen mere bæredygtig ved at bruge genanvendelige eller biologisk nedbrydelige materialer.
Kort sagt er bouchageprocessen ikke kun en teknisk nødvendighed, men også en kunstform, der har stor indflydelse på slutproduktet. Det er en nøglekomponent i produktionen af champagne og bidrager i høj grad til kvaliteten og nydelsen af slutproduktet.
Tilbage til leksikon og ordliste | Du var her: Bouchage