Druerne og druesorterne i Champagne
Ausschließlich 3 Trauben und Rebsorten werden heute für die Herstellung eines Champagne verwendet.
37% af det dyrkede areal består derfor af Pinot Noir, en rød Pinot Noir, yderligere 37% af Pinot Meunier, en rød Black Riesling, og 26% af det dyrkede areal består af Chardonnay-druer, den eneste hvide druesort.
Druesorterne og druerne Arbane og Petit Meslier, som næsten ikke findes på grund af vinlusen, er ikke desto mindre også godkendt til produktion af champagne.
Pinot Noir giver champagnen sin fylde, Pinot Meunier sin frugtighed - Chardonnay sin finesse.
Man kan sige, at det er blandingen, der gør forskellen, men i Côte des Blancs produceres der f.eks. fortrinsvis cuvéer med en enkelt sort Chardonnay, Blanc de Blancs.
Blanc de Noirs Champagner sind dagegen eher sehr selten zu finden. Der Begriff Blanc de Noirs, für weißen Champagner aus dunklen Trauben wurde ursprünglich in der Champagne geprägt. Nur die Champagner Hersteller von Bollinger, Bruno Paillard oder Mailly, die meist aus Gegenden um Aÿ, Bouzy, Mailly, Hautvillers und Verzenay stammen, bieten diesen Champagner an.
Druesorterne
De tre vigtigste druesorter til champagneproduktion:
- Pinot Meunier
- Pinot Noir
- Chardonnay
De blå druer (Pinot Meunier og Pinot Noir) presses hvide. De giver champagnen styrke og krop, mens den hvide drue (Chardonnay) giver den race og friskhed (se også smagning). Vinstokkene beskæres flere gange om året ved hjælp af særlige beskæringsmetoder for at sikre, at druerne får så meget kraft og næring som muligt i stedet for at vokse vildt.
Den druepris, som vinbønderne opnår, afhænger af den ovennævnte klassificering af vinmarken. For en "cru", der er klassificeret til 80 %, modtager vinbonden 80 % af drueprisen. Når druerne presses, tillader loven et maksimalt udbytte på ~02 liter most (der giver 100 liter vin) fra ~60 kg druer. Den ekstra pressede most bruges til alkoholdestillation.
Druesorterne
Champagne fremstilles af tre druer og druesorter: Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Hver af disse sorter bidrager på sin egen måde til champagnens unikke karakter.
ChardonnayDenne hvide druesort giver champagnen elegance, friskhed og en fin mineralitet. Den bringer smag af citrusfrugter, hvide blomster og nogle gange en subtil cremethed. Chardonnay dyrkes ofte i de berømte Grand Cru-vinmarker i Côte des Blancs, hvor den kridtholdige jord giver ideelle betingelser.
Pinot NoirDenne røde druesort giver struktur, krop og dybde i champagne. Den giver smag af røde bær, kirsebær og nogle gange krydrede noter. Pinot Noir vokser hovedsageligt i Montagne de Reims og Côte des Bar og bidrager til kompleksiteten og robustheden i det endelige produkt.
Pinot MeunierPinot Meunier er også en rød druesort, men mindre kendt end Pinot Noir, og den er frugtagtig og let tilgængelig. Den bringer smag af æbler, pærer og lejlighedsvis urter. Denne sort dyrkes ofte i Vallée de la Marne og giver en harmonisk og ofte frugtagtig karakter.
Disse tre druer og druesorter bruges ofte i forskellige kombinationer og proportioner for at bestemme Champagnes mangfoldighed og kompleksitet.
Champagne-regionen
Champagner ist ein exquisiter Mousserende vin, der ausschließlich in der Champagne-Region im Nordosten Frankreichs hergestellt wird. Die Region ist bekannt für ihr einzigartiges Terroir, das den Champagner mit seinem unverwechselbaren Charakter prägt. Die Grundweine für Champagner werden meist aus den Trauben und Rebsorten Chardonnay, Pinot Noir und Pinot Meunier gekeltert. Der traditionelle Herstellungsprozess umfasst die Methode Champenoise, bei der der Wein eine zweite Gärung in der Flasche durchläuft, was ihm die charakteristischen Bläschen verleiht.
Champagneproduktionsprocessen begynder med druehøsten, som normalt finder sted i september. Når druerne er blevet presset forsigtigt, lægges mosten i gæringstanke, hvor den gærer. Vinen modnes derefter i flasker med en blanding af gær og sukker for at sætte gang i den anden gæring. Denne modning kan tage flere år og bidrager til vinens kompleksitet og smagsdybde.
Champagne ses ofte som et symbol på luksus og fest. Den findes i forskellige stilarter, fra brut til demi-sec, afhængigt af dosering og restsukkerindhold. De mest berømte champagnehuse, som f.eks. Moët & Chandon, Veuve Clicquot og Dom Pérignonhar bidraget væsentligt til Champagnes internationale omdømme.
Udvalget af champagne
Alle vine til champagne er udvalgte:
Under høsten høstes kun de modne og sunde druer med stor omhu, lægges i store kurve (kaldet mannequiner) og transporteres derefter til pressen på velaffjedrede vogne. Presseprocessen er også skånsom og hurtig, især fordi det er vigtigt at presse hvid most fra blå druer i 2/3 af høsten. Skindets farve eller bitterstoffer må ikke komme med i mosten. 150 kg druer må ikke give mere end 100 liter most (2/3-loven).
Lovlig mængde druer
Mængden af druer pr. hektar, der må bruges til at producere Champagne, fastsættes ved lov hvert år kort før druehøsten: I 1996 var maksimalt 10.400 kg druer pr. hektar berettiget til AOC-betegnelserne "Champagne" og "Coteäux Champenois" (stille vin fra Champagne). Hvert år, før druehøsten, fastsætter føderationen også et potentielt minimumsalkoholindhold for mosten. I 1996 skulle druerne have et potentielt alkoholindhold på mindst 9 volumenprocent. Den most, der ikke når dette minimum, mister retten til at blive mærket "Champagne" (kvalitet før kvantitet).
Blanding af forskellige planter
I modsætning til andre store vine fremstilles champagne ofte ved at blande forskellige druesorter og årgange. Årsagen er det nordlige klima i vinregionen, som betyder, at druerne og druesorterne fra en vinmark kan være bedre end dem fra en anden vinmark i samme år, og at druerne fra et år kan være bedre end dem fra et andet år. Horisontal blanding af de ca. 320 parceller, hvoraf 17 "grands crus" er vurderet til 100%, 41 "premier crus" til 90 til 99 %, de øvrige til 80 til 89 %. Vertikal blanding med reservevine fra forskellige årgange.